Bag Al Dente Cooking Club

Ciao

Vi er Kenneth & Mette Rem. Vi elsker Italien, italiensk mad og den italienske madkultur. Den passion vil vi rigtig gerne dele med dig.

Vi har skrevet den romerske kulinariske guide ”Smagen af Rom”. I 5 år drev vi webshoppen Det italienske køkken, hvor vi rejste rundt i Italien for at finde de dygtigste madhåndværkere og deres fantastiske produkter. I marts 2021 solgte vi webshoppen for at fokusere mere på online madlavning og skabe et online italiensk madunivers. Vi laver italienske online madkurser og virtuelle cook-alongs, og vi har flere spændende nyheder på vej.

Mette er journalist og har boet mange år i Italien og bl.a. været Politikens Italiens-korrespondent. Og begge elsker vi det enkle og rustikke italienske køkken, de mange regionale retter og specialiteter og de skønne italienske råvarer af høj kvalitet.

I dag bor vi på Falster tæt på skøn natur og med drivhus i haven. Vi er dog i Italien lige så tit, det kan lade sig gøre.

Vi elsker at boltre os i køkkenet - hvad enten det er en hurtig omgang pasta eller en simreret, der snurrer på blusset i mange timer. Vi holder rigtig meget af de mange italienske klassikere, som vi ofte har på menuen, men vi elsker også nogle gange at give retterne et personligt twist. 

Vi vil gerne vise, at alle kan lære at lave lækker autentisk italiensk mad uden at tilbringe timevis i køkkenet og uden at det koster en formue. Det er både sjovt og nemt at lave italiensk mad, som familie og venner vil flokkes om ved middagsbordet.

Den gode madoplevelse skaber masser af glæde og livskvalitet. Så vi ses i køkkenet.

A presto.

Mange hilsner Mette & Kenneth



 

portræt_metteogKenneth_køkken1_højopløsning

Skriv til os

Tak! Vi vender tilbage hurtigst muligt - Hav en dejlig dag! :)